HappyHealthy - vejen til at stortrives i dit liv
Podcasten, der støtter dig i rejsen hjem til dig selv – så du kan skabe dit mest autentiske og dermed mest optimale liv på denne jord.
Forestil dig et liv uden tvivl, uden begrænsninger – hvor du stortrives i din krop, i dit kærlighedsliv, din karriere, og samtidig lever med dyb omsorg for kloden. Et liv hvor dine største drømme og dybeste behov får lov til at blomstre side om side – sådan føles et autentisk liv.
Her mødes videnskab, refleksion, handling og sjælelig indsigt – så du kan slippe gamle blokeringer og skabe et liv, som du stortrives i.
Jeg hedder Julie Bowall, psykolog, stifter af Greenwitch, og så har jeg selv brugt 15 år på at finde hjem i mig selv – og jeg lærer stadig. Derfor inviterer jeg dig med på en ærlig rejse fyldt med samtaler:
- med eksperter, der deler viden, råd og værktøjer til mere sundhed, kærlighed, passion og bevidsthed
- med modige mennesker, der har turdet følge deres mavefornemmelse og skabe deres egen vej
Lad os sammen være nysgerrige på, hvordan vi kan udleve vores største potentiale – til gavn for både os selv og omverden.
Tak fordi du lytter med – og tak fordi du lytter til dig selv.
HappyHealthy - vejen til at stortrives i dit liv
05. Hvad betyder TVIVL i kærlighedslivet, og hvordan opnår vi ægte kærlighed - med parterapeut Katrine Axholm
Hvad betyder tvivl i kærlighedslivet? Handler det om urealistiske forventninger, ER græsset virkelig grønnere, eller handler det om noget indeni os selv? Sammen med parterapeut, Katrine Axholm, dykker vi ned i alt om kærlighed, og hvorfor så mange af os kæmper i vores parforhold. Og hvad det kræver at opleve den store kærlighed. Denne episode er meget sårbar for mig, da jeg ender med at dele meget ærligt ud om mine udfordringer i kærlighedslivet, og særligt tvivlen har fyldt for mig.
Denne episode er alt, jeg ville ønske, jeg selv havde vidst for 10 år siden. Det havde sparet meget hjertesmerte hos mig selv, og andre.
Katrine Axholm er en anerkendt dansk parterapeut, foredragsholder, forfatter og radiovært. Gennem 20 år har hun hjulpet par og individuelle med at forstå sig selv og hinanden, så de kunne skabe stærkere og mere kærlige relationer. I dag er Katrine underviser på det familieterapeutiske institut Blackbird Institute, som uddanner nye psykoterapeuter. Derudover har hun sit eget radioprogram på PodRadio og en fast klumme for Sjællandske Nyheder.
Katrine afholder løbende workshops både for mand og kvinder, som du kan læse mere om på katrineaxholm.dk Fra september kan du se Katrine hjælpe par, som er udfordret af jalousi igennem seks programmer på DR TV.
Med en ærlig og direkte tilgang brænder Katrine for at hjælpe mennesker med at bryde uhensigtsmæssige mønstre og skabe sunde relationer.
Følg Katrine på instagram: @katrineaxholm
Katrines hjemmeside: www.katrineaxholm.dk
Hvis du kunne lide podcasten så del den gerne med en ven, eller giv podcasten en anmeldelse. Det vil betyde alverden for at sprede budskabet - og for mig.
Følg med på min instagram: https://www.instagram.com/happyhealthy.podcast/
Følg med på min youtube kanal: https://www.youtube.com/@HappyHealthy.podcast